LOF Midtjylland - Aftenskole, kurser og foredrag
Vævervej 10C
LOF på FacebookJeg hedder Louise Balslev og har arbejdet med mennesker og bevægelse hele mit liv. Jeg er uddannet fitnessinstruktør, personlig træner, kostvejleder, løbertræner samt instruktør i både Ballroom Fitness og Parkinson Ballroom Fitness. Derudover er jeg også angstvejleder og har en bred forståelse for både krop og sind.
Gennem årene har jeg undervist et væld af hold – fra gravide og nybagte mødre til seniorer – og jeg lægger stor vægt på, at alle føler sig velkomne og trygge. Mine timer er en blanding af bevægelsesglæde, energi og fællesskab, hvor der er plads til både grin, sved på panden og individuelle hensyn.
Uanset om du danser for sjov, træner for styrke eller søger en tryg ramme at bevæge dig i, så glæder jeg mig til at møde dig.
Ballroom Fitness™ er for dig, der elsker at bevæge dig til musik og gerne vil kombinere dansens elegance med effektiv træning. Vi danser os gennem kendte standard- og latindanse som jive, cha-cha, quickstep og waltz – uden partner og med masser af energi og smil!
Konceptet er udviklet i 2009 af Elisabeth Dalsgaard, som har mange års erfaring som både danse-, aerobics- og fitnessinstruktør. Alle instruktører i Ballroom Fitness™ er personligt uddannet og certificeret af Elisabeth Dalsgaard, hvilket sikrer høj kvalitet og faglighed på alle hold.
Du behøver hverken danseerfaring eller en partner – bare lysten til at bevæge dig og have det sjovt! Træningen tilpasses alle niveauer, og du får både kondition, koordination og danseglæde med hjem.
Kom og oplev, hvordan træning kan føles som en fest!
Mad og drikkevare må ikke medbringes, det kan købes hos
Kultur og sundhedscenter Inside
8450
hammel
Mad og drikkevare må ikke medbringes, det kan købes hos Kultur og sundhedscenter Inside
Kultur og Sundhedscenter Inside, Dalvej 1, 8450 Hammel