• Mette Vibe Holtet Skov

    Papirbroderi
    Jeg er uddannet tekstilformidler med speciale i broderi, samt psykomotorisk terapeut. Gennem min studiepraktik og efterfølgende arbejde hos kunstneren Jose Romussi, har jeg særligt dygtiggjort mig i broderi på papir.
    Jeg underviser broderi og bevægelse med fokus på kreativitet, sanselighed og nærvær. Jeg elsker at holde rum for eksperimenterende og skabende processer, hvor deltagerne får mulighed for at se deres idéer komme til livs og finde deres eget udtryk.
    Desuden er jeg optaget af det terapeutiske potentiale de tekstile håndarbejdsfag har, blandt andet ved at kunne tilbyde en fordybelse og langsommelighed, som jeg mener er en vigtig modvægt til vores moderne livsstils hurtige tempo.

    Somatisk Yoga og bevægelse
    Jeg er psykomotorisk terapeut, brodøse og desuden uddannet i Open flow yoga, Sensual Embodiment, Living Yolates og Dancing Yolates. 
    Jeg er passioneret omkring at skabe rum for præstationsfri, sanselig bevægelse, der inviterer til øget nærvær og glæde, samt en følelse af tryghed, nydelse, omsorg og ressourcefuldhed i kontakten til kroppen.  
    Siden 2017 har jeg undervist forskellige former for bevægelse på blandt andet aftenskoler, højskoler og dansestudie.  

     


Broderi på papir

På denne workshop skaber vi broderede collager, hvor stingene indgår i en kontekst med et foto eller en malet baggrund.
Du vil lære forskellige broderiteknikker, der er særligt velegnede til papir; lette eller mere komplicerede alt efter dine ønsker og erfaring. 

Broderi på papir udfordrer os til at tænke broderi på en ny måde, og vi vil kaste tidligere tiders strikse broderi-retningslinjer over bord. Jeg deler ud af min erfaring og tips til broderi på papir og du støttes til at finde dit eget udtryk og den tilgang som virker for dig.

Selv nybegyndere kan med simple teknikker opnå et komplet og artistisk udtryk. De øvede kan udfordre deres færdigheder i mødet med det nye materiale. Du har mulighed for at vælge sting, der hurtigt skaber et færdigt billede, eller om du skal have noget med hjem, som du kan sidde og sysle med i mange timer.

Vi vil arbejde med hele den kreative proces fra afprøvninger, idé/designudvikling, overførsel af design, valg af teknikker og hen imod et færdigt produkt. Der er mulighed for at undersøge og lege med farvesammensætninger, teksturer, symbolik, m.m.

Undervejs vil vi sparre, inspirere og erfaringsudveksle med hinanden. Desuden er der masser af tid til snak og hygge, mens vi sidder og broderer, og når vi spiser vores medbragte frokost.

Der vil være en udgift til materialer på 70 kr., som afregnes direkte med underviseren.

Se evt. mere på www.mettevibe.dk

Medbring:
Saks, tegneredskaber (blyant/pen og evt farver), madpakke (frokost).

Medbring eventuelt:
Sysager, papir til at brodere på; hvis du f.eks. har et fint udklip, en tegning/akvarel, som du har lavet i forvejen, et foto af en af dine kære. 

Hvis muligt er det optimalt, at papiret er omkring 160-220 gr, dvs sige dobbelt så tykt eller lidt tykkere end almindeligt printerpapir.


skanderborg
8660
weekend
workshop

Praktisk info

Der vil være en udgift til materialer på 70 kr., som afregnes direkte med underviseren.

Medbring:
Saks, tegneredskaber (blyant/pen og evt farver), madpakke (frokost)

Medbring eventuelt:
Sysager, papir til at brodere på; hvis du f.eks. har et fint udklip, en tegning/akvarel, som du har lavet i forvejen, et foto af en af dine kære. 

Hvis muligt er det optimalt, at papiret er omkring 160-220 gr, dvs sige dobbelt så tykt eller lidt tykkere end almindeligt printerpapir.

 

Nummer
6173070 - Broderi på papir
Første mødegang
lørdag den 18.04.26 kl. 10:00 - 14:00
Adresse

FLOK, Dyrehaven 10, Pavillon 5, 8660 Skanderborg

Se på kort

Mødegange
1
Pris
Almen
DKK 290,00
lørdag den 18.04.26

Kl. 10:00 - 14:00

Mette Vibe Holtet Skov

Dyrehaven 10, Pavillon 5, 8660 (Møderum 1.2)

Se på kort