LOF Midtjylland - Aftenskole, kurser og foredrag
Vævervej 10C
LOF på Facebook
Matilde Kimer blev ligesom alle andre i Ukraine vækket af
bombefly og missiler, da Rusland startede en storstilet invasion tidligt om
morgenen torsdag den 24. februar 2022.
Som DR’s Ruslands- og Ukrainekorrespondent har hun dækket begge lande i næsten
15 år, og i dette foredrag tager hun os med til bryllup, til begravelse og med
skoleelever ned i de ukrainske beskyttelsesrum fra Anden Verdenskrig. For
hvordan kan en hverdag fungere, når luftalarmer hyler normaliteten væk?
Der bliver plads til anekdoter om, hvordan russere, ukrainere, soldater,
civile, voksne og børn – og en dansk journalist oplever krigen, og hvilke gamle
ar, den har revet op. Matilde viser klip fra dækningen og fortæller, hvordan
mødet med mennesker bliver til indslag i radio og tv. Foredraget er en
kombination af historie og hendes personlige oplevelser fra både Ukraine og
Rusland.
Foredraget er i samarbejde mellem Hald Ege Kulturforening, Hald Ege
Idrætscenter og LOF Midtjylland.
Foredraget varer fra kl. 19.00-21.00 inkl. pause og spørgsmål.
Foredraget varer fra kl. 19.00-21.00 inkl. pause og spørgsmål.
Hald Ege Idrætscenter, Birgittelystvej 2, Hald Ege, 8800 Viborg